Den nedenstående visualisering, lavet af Visual Capitalist, er efterhånden nogle år gammel og derfor ikke helt tidssvarende. Selvom det er tilfældet, synes jeg alligevel at den er relevant og giver et godt visuelt billede af størrelsesforholdet mellem nogle forskellige markeder, bl.a. aktiemarkedet, guld, sølv og kryptovaluta.
Kvadratet som visualiserer verdens overjordiske sølv, altså sølv som er blevet udvundet af jorden, er baseret på en $17/ozt spot pris. Altså meget tæt på nuværende spot pris. Derimod er gælden i stort set alle lande steget siden.
Som beskrevet i infografikken, repræsenterer hvert kvadrat på den givne størrelse, 100 milliarder dollars (ca. 677 milliarder kroner). Hver kategori har noget beskrivende tekst ude til højre.
Hvor ser du det største potentiale? Metaller som guld og sølv, kryptovaluta, aktiemarkedet eller noget helt fjerde? Lad mig høre dine tanker i kommentarfeltet nedenfor!