Troy ounce er en vægtenhed i troyvægt systemet, som traditionelt bruges til at veje ædelmetaller og stadig benyttes den dag i dag.
1 troy ounce = 31,1034768 gram
Troy ounce forkortes ofte ‘toz’, ‘ozt’ eller blot ‘oz’, selvom sidstnævnte er den typiske forkortelse for den engelske ounce (avoirdupois ounce). Jeg antager altid at forkortelsen ‘oz’ nævnt i forbindelse med metaller, refererer til troy ounce da det er standarden. Det er det også her på websitet.
Troy ounce fastholdes i dag, som standard vægtenhed på markedet for ædelmetaller. Det er for at sikre, at standarder og andre almindelige mål, forbliver konsistente over tid.
Troy ounce vs. ounce
Troy ounce er omkring 10 procent mere, end en ounce på 28,3495231 g.
1 troy ounce = 1,09714286 ounce
Derudover er der en gammel dansk vægtenhed, kaldet unse (altså et dansk ord for ounce), men den er forvirrende nok på ca. 30 gram. Altså en mellemting mellem troy ounce og den engelske ounce.
Historie
Nogle historikere mener, at troy ounce havde sin oprindelse i Romerriget.
De mener at romerne standardiserede deres monetære system ved hjælp af bronzebarrer, som hver i sær kunne opdeles i 12 mindre stykker kaldet “uncia” eller ounce. Altså mindre bronzebarrer på omkring 31,1 gram pr. stk.
Da Europas økonomiske betydning voksede fra det 10. århundrede og fremefter, kom handelsfolk fra hele verden for at købe og sælge varer. Det var derfor nødvendigt, med et vægtsystem som troyvægt, for at gøre forretningerne strømlinede.
Købmænd i Troyes Frankrig, menes at have modelleret dette system fra deres romerske forfædre og derfor navnet troy ounce.